17-11-2018
Her er intro til jer:
I kommer fra byen Herøsund, og for 1 måned siden var der det værste tordenvejr i mandsminde. 3 dage og nætter med non-stop lyn.
Derfor har kongen kaldt til samling så vinterfesten er blevet udviddet til også at indeholde et råd.
Desværre for jer er I ikke helt gamle nok til at komme med til råd, så I har fået den vigtige opgave at hente urter til den lokale høvding, som kæmper med et svigtende helbred.
Så mens de fleste andre mænd drager til Vinterfesten, drager I sydpå 6 dage først til Portby og derefter 2 dage til Kalø hvor I skal tale med de lokale Seidr/Vølver omkring det med urterne.
Referat:
Rejsen til Portby foregik uden problemer og spillerne ankom lidt efter mørkes frembrud. Der er ild i bygninger og et overfald er undervejs, spillerne griber ind og redder en hysterisk kvinde(Rasmus taler hende ned) som var i færd med at blive voldtaget. Da spillerne får tid til at undersøge overfaldsmændene viser det sig at de har filede(spidse) tænder og en masse tatoveringer. På lederen finder spillerne en “tung” amulet.
Da byen er blevet sikret viser det sig at der er kidnappet 5-7 unge piger 14-22 og sporene leder til porten. I porten er der ridset runer ind som spillerne oversætter til “Frostens hersker(eller fader) …. noget som er ridset ud. Hersker over Borea.
Sporene stopper ved porten og spillerne finder hurtigt ud af at de ved hjælp af amuletten kan de aktivere portalen. Da spillerne træder igennem bliver de transporteret langt væk og de ser en snedækket landskab med 2 måner.
Ved at følge sporene i sneen finder spillerne frem til der hvor de kidnappede piger fra Portby er. De er ved at blive bundet til totemspæle(som står foran en pyramidestub) som forestiller isbjørne og ulve. Efter lidt debat omkring hvad der skal gøres beslutter spillerne sig for at angribe og selv om et par af stammefolkene beslutter sig for at ride væk for at hente forstærkinger når de ikke langt for heldet er med spillerne. På de døde finder spillerne endnu en amulet og en tatovering af et isbjørnehoved med 12 pile? over det.
Spillerne kommer også i tanke om deres ven Asta’s mor Brynhilde som ankom til Herøsund for 10 år siden, har et lignende tatovering.
Oppe på selv pyramidestubben finder spillerne et alter lavet af obsidian, som er godt dækket af blod og knogler. Spillerne fandt nogle runer, men var ikke istand til at oversætte dem.
Turen tilbage til portalen og Portby går fint og snart kan spillerne fortsætte mod Kalø for at finde urterne som de egentligt kom efter.
Spillerne ankommer til Kalø hvor der bliver taget godt imod dem. Det viser sig at lederen af Kalø er ude og rejse men næstkommanderende Bjorn tager sig af dem og sørger for dem.
Spillerne får et dejligt hus med en masse planter som vokser indenfor, og om natten angriber planterne spillerne og kun Rasmus vågner og får kæmpet sig løs. Casper går amok med sin økse og nakker alle planterne. Spillerne er nu lidt uldne overfor Bjorn og gennemsøger hele Kalø.
De finder ud af at der også her er en portal hvorpå der vokser en masse mistelten.
Efter lidt skummel planlægning beslutter spillerne sig for at Bjorn må have kidnappet lederen af Kalø og beslutter sig for at aktivere portalen og gå igennem. Det viser sig hurtigt at portalen leder et andet sted hen i den sneverden med to måner og at lige indenfor porten ligger 3 dybfrosne mænd. Bjorn, Leif og Gunner(lederen af Kalø).
Langt ude i det snedækkede landskab ser spillerne en stor skabning som går rundt.
De frosne lig bliver slæbt ud af porten tilbage til Kalø og på den anden side venter “Bjorn” på dem og forvandler sig til en 6 benet isbjørn.
Ikke at det hjælper “Bjorn” særligt meget for spillerne får nogle heldige crit og han går hurtigt ned, faktisk uden at nogle af dem bliver såret.
Afrunding:
Spillerne har nu fået urterne til deres syge høvding.
“Bjorn” er død, og det viste sig at være en af de der stammefolk som ved hjælp af en “magisk” forklædning udgav sig for at være Bjorn.
Leif som spillerne også fandt frosset forlod Kalø for 7 dage siden på vej mod tinget.
Hvem Frosten Hersker(Fader) er og hvad de stammefolk vil vides ikke endnu, og hvad Borea, som han hersker over, er har spillerne heller ikke fundet ud af endnu.
Asta’s mor Brynhilde og hvorfor hun har en tatovering som ligner den de fandt på stammefolket er også uafklaret.